Kaffens historie

Dyrkning af kaffe begyndte i Kaffa-provinsen i Etiopien. Herfra kom den til Yemen via havnebyen Mokka. Kaffedrikningen udbredtes hurtigt i den islamiske verden, og vores ord for kaffe kommer via italiensk caffè og tyrkisk kahveh af arabisk qahwa, “kaffe”, der siges oprindeligt at betyde “vin”, men måske snarere Kaffa-provinsen. (I Kaffa kaldes kaffe buno, som er blevet et låneord i arabisk, bunn, med betydningen “rå kaffebønner”). Yemen var den første store eksportør af kaffe, og derfor måtte ingen kaffeplante føres ud af landet. Men i 1500-tallet tog en muslimsk pilgrim nogle kaffebønner med ud af Yemen og plantede dem med held i Indien. Via Arabien dukkede kaffen op i Europa 1515-1519. I 1675 var der omkring 3.000 kaffehuse i England. Kaffeplantager fandtes i 1727 i Brasilien,[1] der er den største kaffedyrkende nation i dag.

Den tyske botaniker Leonhart Rauwolf fra Augsburg rejste til Jerusalem 1573-1576, og udgav efter sin hjemkomst Aigentliche beschreibung der Raiß … inn die Morgenländer i Lauingen i 1582. Rauwolfs rejseberetning er den tidligste, trykte omtale af kaffe i Europa. Venetianske handelsmænd i Istanbul kendte også til drikken, og den italienske botaniker Prosper Alpinus, der besøgte Egypten i 1580, beskrev kaffe i sine beretninger De Medicina Aegyptorum Libri quatuor (1591) og De Plantis Aegypti Liber (1592). Sidstnævnte indeholder den første trykte illustration af kaffeplanten. I den første omtale af kaffe på engelsk staves ordet som “chaoua”; nemlig i en udgave af Jan Hugo van Linschootens Travels oversat fra hollandsk og udgivet i London i 1598. Stavemåden er mere genkendelig i Sherleys Travels fra 1601, hvor der omtales “a certain liquor which they call coffe.” I 1603 beskrev den engelske kaptajn John Smith (som blev reddet af Pocahontas og grundlagde staten Virginia) “coffa” i sin rejseberetning.[2]

Hollænderne udbredte kaffeplanterne til kolonierne i Sydøstasien, herunder Java i 1699 og Ceylon, og kaffen udbredtes derefter til Vestindien.

Kaffens betydning for kulturhistorien og oplysningstidens demokratidannelse ses i de europæiske kaffehuse,[3] hvor det nye handelsborgerskab debatterede politiske rettigheder. Det første kaffehus skal være åbnet i Oxford i 1650 af en jøde. Londons første kaffehus siges at være det, der blev åbnet på kirkegården St Michael Cornhill i 1652 af Pasqua Roseé,[4] født i Ragusa. Som tjener for en britisk handelsmand i Smyrna, havde Roseé fået smag for den tyrkiske drik. Hans udsalg blev hurtigt et populært mødested, og kaffehus-konceptet bredte om sig på trods af modstand, også fra kong Charles 2. [5] En reklame for Roseés kaffehus opbevares den dag i dag i British Museum. Her lovprises kaffens medicinske kvaliteter, som blandt meget andet blev påstået at forhindre abort hos gravide.[6] Alle var dog ikke lige overbevist. I Kvindernes bønskrift mod kaffe angiveligt forfattet af kvinder i London i 1674 hævdes det, at drikken “gør mænd lige så ufrugtbare som de ørkner, fra hvilke det ulyksalige bær siges at være hentet.” [7] Mændene udfærdigede et svar, hvor de forklarede, at “vi ønskede en drik, der gør os på én gang ædru og muntre…” og tilføjede, at kaffen forbedrede deres potens og sædkvaliteten.[8]


Kaffe i Danmark

Kaffen menes at være kommet til Danmark i 1665; men først omkring 1820 var den ved at vinde indpas hos Sjællands bønder. Købmand Ole Lund, indehaver Ole Lunds Gård i Kalundborg 1866-1903, fortalte, at han i sin bedstefars tid oplevede, at en gårdmand fra Kelleklinte havde købt et lille parti rå kaffebønner.

Gårdmanden fik i butikken nøje besked om, hvordan han skulle brænde, knuse og behandle dem. En tid efter kom manden dog tilbage og var meget misfornøjet. Han forklarede, at hans kone først havde svedet bønnerne på en pande, derefter knust dem med en dunk, slået en spand vand på dem og kogt det hele i en gryde, men måtte opgive at få dem møre. Til sidst havde hun hældt det hele gennem en si og slået det tynde ud. Det tykke kom hun i et lerfad med en klat smør i. “Og så prøvede vi på at dyppe det i mælk; men der var rigtignok kuns en liden behagelighed ved den spise.”

I Hverdaglivets Kemi fra 1863 blev man også advaret mod forfalsket kaffe: “Kaffehandleren forfalsker sin kaffe med Cichorie for at forøge sin Fordel. Cichoriefabrikanten forfalsker sin Cichorie med venetiansk Bolus for at behage Kaffehandlerens Øje, og Producenten af Bolus blander sit Produkt med Teglstensstøv for ved større Billighed og flere Farvenuancer at sikre sig Cichoriehandlerens Gunst.” [9]

Under 2.verdenskrig blev importen af kaffe næsten stoppet og rationeret til oktober 1952.[10] Der blev udviklet erstatningskaffe, lavet af bl.a. cikorierod.

Kaffens bioaktive stoffer

Kaffe indeholder en del bioaktive stoffer, bl.a. kemiske forbindelser, der indvirker på centralnervesystemet, fedtstofskiftet og glukosestofskiftet. De vigtigste er koffein, cafestol, kahweol, klorogensyrer, trigonellin og magnesium.[11] Det er påvist, at kaffe har en sundhedsfremmende effekt, der omfatter en formindsket risiko for type 2-diabetes, Parkinsons sygdom, blodpropper og hjerneblødning, samt en gunstig effekt på Alzheimers sygdom og depression.[12][13] Kaffe har indflydelse på døgnrytmen.[14]

Koffein, den psykoaktive ingrediens i kaffe og mange sodavand, misbruges ofte af mennesker, især i stressede aktuelle begivenheder. Det er vist, at det endocannabinoide system, via CB1-receptore, er involveret i de centrale virkninger impliceret i de psykoaktive egenskaber af kaffe og i evnen af kaffe til at reducere de patologiske konsekvenser af stress.[15][16]
Arter af kaffe

Der findes forskellige sorter af kaffe med hver deres kvaliteter.

· Arabica (Coffea arabica)

· Liberia-Kaffe (Coffea liberica)

· Excelsa-kaffe (Coffea dewevrei)

· Robusta-Kaffe (Coffea canephora)

· Kona-kaffe – kaffe fra Kona-distriktet på Hawaii.